Neglesvamp – Kom i gang med behandling nu!

Når man siger, at neglesvamp er noget værre skidt, er det ikke for sjov. Det kan være smertefuldt, og det ser ikke ligefrem kønt ud.

Heldigvis kan det behandles, og det er bare med at komme i gang med det samme! På denne side fortæller vi om de 3 forskellige behandlinger, der er tilgængelige, og hvordan du kan undgå disse ubehageligheder i fremtiden.

 

Hvad er neglesvamp?

Hvis du allerede ved, hvad neglesvamp er, kan du selvfølgelig springe over dette afsnit og gå direkte til behandlingen. Hvis ikke, kan du her lære, hvad du egentlig har at gøre med.

 

Neglesvamp er den mest almindelige neglesygdom i Danmark, ca. 10-20% af den voksne befolkning lider af det. Som navnet indikerer, er det en svampeinfektion i neglene. Selvom det er muligt at få i fingerneglene, er det oftest er det tåneglene, der rammes, da fingrene får mere luft end tæerne. Desuden har fingrene bedre blodforsyning.

 

De mikroskopiske svampe, som vi ikke kan se med det blotte øje, er overalt i vores omgivelser. Det er først, når de får særligt gode vækstbetingelser, at de formerer sig og bliver et problem. De trives bedst i fugt og varme, hvilket opnås gennem tætsiddende fodtøj, hvor huden ikke kan ånde.

 

Når man får neglesvamp, bliver neglepladen som det første angrebet. Det er for det meste storetåen, der bliver angrebet først. Oftest vil det starte i siden og brede sig over neglen. Herefter nedbryder svampen alle neglens bestanddele. Dette kan ses som en gullig misfarvning, som udvikler sig til, at neglens fordel løsner sig fra tåen. Til sidst kan hele neglen blive ødelagt. Bliver neglesvamp ikke behandlet, kan det sprede sig til de andre negle, huden omkring neglene, huden mellem tæerne og/eller fodsålen. Det er derfor vigtigt at få det behandlet hurtigt!

Neglesvamp - sådan behandler du det

Symptomer

  1. Neglene bliver gullige
  2. Neglens fordel fortykkes, hvilket løsner neglen fra tåen
  3. Området omkring neglen kan opleve smerte, svie, kløe og udslæt
  4. Infektionen kan få neglen til at lugte

Her er de 3 behandlinger mod neglesvamp

Behandling kan desværre tage forfærdelig lang tid, så det er vigtigt at være tålmodig. Svampen er først væk, når den nye, raske negl vokser frem, og det kan tage lang tid at gro en hel, ny negl. Det gælder til gengæld også med at komme i gang. Her er X forskellige behandlingsformer:

Tabletbehandling

Har du været hos lægen, vil du ofte blive tilbudt en tabletbehandling. Disse tabletter er forskellige alt efter hvilken type svamp, der er i spil. Fingernegle skal tabletbehandles i 6 uger, mens tånegle skal behandles i 12 uger eller længere. Dette er den mest effektive behandling mod neglesvamp.

Neglelak

Neglesvamp kan også bekæmpes med en form for neglelak. Denne neglelak indeholder et svampedræbende middel og skal smøres på 1-2 gange om ugen. Fingernegle skal behandles i ca. 6 måneder, og tånegle skal behandles i 12 måneder. Dette skal dog ofte suppleres med en tabletbehandling.

Creme

Lægen kan også finde på at anbefale en creme mod neglesvamp.

Lige meget hvad er det altså vigtigt at få snakket med lægen, da neglesvamp kan opføre sig på forskellige måder og have brug for forskellig behandling.

Derudover har krokodille olie og argan olie vist sig at være effektive mod neglesvamp.

Du kan læse meget mere om krokodilleolie her på siden eller købe det lige her. 

Undgå neglesvamp!!

Da behandlingen af neglesvamp kan være så besværlig og langtrukken, er det bedste selvfølgelig helt at undgå det. Her kan du se, hvad du selv kan gøre:

  • Tør huden mellem tæerne omhyggeligt efter at have været i bad
  • Skift hyppigt sokker og lukkede sko, især hvis du sveder meget på fødderne
  • Undgå syntetiske strømper. Overvej bomuld eller uld i stedet
  • Vær opmærksom, hvis du går med bare fødder et sted, hvor andre også går med bare fødder, fx fælles baderum. Her kan du evt. bruge badesandaler
  • Opsøg din læge hvis du har mistanke om negle- eller fodsvamp

Folk i den større risikogruppe er bl.a. idrætsudøvere, folk med diabetes, folk med dårligt blodomløb og/eller nedsat immunforsvar. Desuden stiger risikoen med alderen. Det anslås at alle over 70 har/har haft neglesvamp.

For at opsummere: Det vigtigste er

  • Undgå for tætsiddende fodtøj og hold en generel hygiejne
  • Gå til lægen så snart du har mistanke om både negle- og/eller fodsvamp
  • Herefter er det lægens beslutning, hvilken behandling der er bedst for dig
By | 2017-09-16T08:54:19+00:00 september 16th, 2017|Uncategorized|0 Comments