5 grunde til hvorfor krokodilleolien er den nye kokosolie

Synes du krokodilleolie lyder en smule specielt og tænker at det blot er en sjov dille?

Så er du nok ikke den eneste – men den animalske olie har faktisk været brugt som effektivt hudplejemiddel i århunderede f.eks. i Sydafrika og Mexico.

Læs 5 imponerende fordele herunder.

Krokodilleolien fra Cetina Skincare åben

Krokodilleolien er bedst kendt som en behandling mod udbredte hudlidelser som psoriasis og eksem. Undersøgelser viser, at olien indeholder flere gavnlige ingredienser til menneskehuden end andre animalske olier – faktisk også flere end kokosolie!

1. Fremragende mod tør hud

Med sit høje indhold af omega 3, 6 og 9 fedtsyrer, A- og E-vitamin har olien en utrolig fugtgivende effekt på huden.

Sammenlignet med kokosolie har krokodilleolie et højere indhold af langkædede fedtsyrer, som hjælper med at vedligeholde sund hud. Takket være oliens indhold af linolsyre, styrkes hudens evne til at optage fugt.

2. Bremser ældningsprocessen

Her kommer det gode:

Her kommer oliens høje vitaminindhold også til gode. E-vitamin beskytter i høj grad mod de skadelige UV-stråler, som fremmer hudens aldring, yaii!

Dernæst hjælper A-vitamin med at udglatte og opstramme huden, da den øger hudens indhold af kollagen og dermed sørger for mindre synlige linjer og rynker. Fedtsyrerne omega 6 og 9 har også en fremragende effekt på hudens spændstighed og smidighed.

3. Blødere og tykkere hår

Krokodilleolien kan have en fantastisk virkning på både glans og volume af vipper, bryn og hår. Dette er takket være linolsyre, som findes naturligt i ungt hår og hjælper med at oplive tørt hår.

Man bør dog overveje situationen engang, inden man putter olien i hele håret, da den har en meget fed duft, men den kan gøre underværker som hårkur, i spidserne, eller natten over på vipper og i bryn.

Blot en enkel dråbe af krokodilleolie blandet med din hårolie eller dagcreme kan gøre underværker for hår og uren hud. Læs mere om olien mod uren hud under billedet.

4. Effektiv mod rødme, akne og irritation

Fordelene ved brug af krokodilleolie mod uren hud er mange og flere end i kokosolie. Først og fremmest virker olien anti-inflammatorisk på huden. Dvs. at den hjælper med at slukke “branden”, der viser sig i form af rødme og irritation, som kan være forårsaget af ubalance eller slemme kemiske stoffer.

Vi indtager normalvis flere omega 3 fedtsyrer end omega 6, og denne ubalance skaber inflammation. Det høje indhold af omega 6 gør underværker for dette.

Men det er ikke alt…

Sammensætningen af omega 6 og 9 virker antibakterielt på huden og hjælper således med at forebygge udbrud af bumser. E-vitamin skubber igang i det antioxidante forsvar og hjælper endda med at genbruge antioxidanter, som bekæmper de frie radikaler. Endvidere kan A-vitamin hjælpe med at skabe balance i huden og modvirker uren hud.

5. Behandling af psoriasis, eksem, pigmentfejl m.m.

Man har længe indenfor videnskabens verden vidst, at krokodiller er en af arterne med det stærkeste immunforsvar. Det skyldes, som nævnt ovenstående, at fedtsyrerne 6 og 9 virker antibakterielle og samtidig anti-inflammatorisk.

Hudlidelser som eksem og psoriasis forværres af inflammation og irritation, som olien netop kan hjælpe med og har gjort underværker for mange mennesker.

Noget helt specielt er krokodillernes evne til at hele sår på næsten ingen tid! Dette er igen grundet linolsyre, som virker reparerende og E-vitamin som har en helende effekt på huden. Med krokodilleolie på hylden derhjemme kan du altså hurtigere blive fri for ar, rifter, solskoldninger, rødme og endda kløe!

2017-08-25T14:16:35+00:00